søndag den 5. september 2010

vrøvl?

http://katrinekrojby.blogspot.com
Undskylder for mega grimt billede. Det stammer fra (endnu) en dag, hvor jeg..... Kogte. Det er vist det pæneste ord, jeg kan komme på :)

Ligger pt. i min seng med min mac i skødet. Jeg ved at blæseren ikke har godt af det, men jeg kan ikke holde mig oprejst foran skrivebordet. Dagen har været uendelig lang, men det er OK. Jeg føler virkelig at jeg er blevet klog. Det er virkelig en dejlig følelse. Den dag jeg fik den impulsive idé om at jeg ville være instruktør, havde jeg aldrig i mit liv troet at det ville være sådan her. At man skulle vide så meget. Læse så meget. Være så klog. Egentlig lidt åndssvagt, men sådan er det jo med fordomme.
Mit hovede er fyldt med tanker og jeg har en masse at sige, desværre kører jeg på en fjern energireserve lige nu, så jeg kan ikke rigtigt få ordene ud. Det gør mig egentlig lidt irriteret, især fordi jeg føler at jeg har været en dårlig blogger den sidste uge. Sandheden er bare at jeg har haft så meget at se til. Jeg har bl.a. fået et job. Det første sted jeg var til samtale var Selected Femme, som desværre kun kunne tilbyde mig en deltidsstilling, fordi jeg skal gå i skole i weekenden de næste tre (nu er det faktisk snart kun to..) måneder. Den anden samtale jeg var til, var i fredags i Dreams i Fields. Indehaveren er en meget smuk og meget venlig kvinde, som på mange måder er inspirerende, så jeg er lykkelig over at have fået job dér. Jeg starter næste mandag.
Det bliver en fed tid jeg går i møde. Det fortæller min mavefornemmelse mig. Måske det slet ikke var så tosset med det sabatår..
Snart vil jeg gå i seng, jeg har brug for at være frisk når vi skal køre til Hamburg i morgen. Årh hvor jeg glæder mig. Sidst jeg var på roadtrip (med T&C til France) husker jeg som var det i går. Det er den slags impulsivitet jeg ender med at have de bedste minder fra. Måske det bliver lige sådan med min fitness uddannelse?
Fortsæt god søndag!

3 kommentarer:

Siv sagde ...

Der skal også være tid til at gave det travlt. Bare du ikke glemmer os læsere. Tillykke med jobet og god tur til Hamburg :)

www.afashionchild.blogspot.com

SheenaM sagde ...

Tillykke med jobbet Katrine :-)
Det har du fortjent!

Nanna sagde ...

Tillykke med jobbet :) min mor har tit handlet i dreams i fields. Jeg syntes måske tøjet er lidt for specielt nogle gange.
Held og lykke med første dag.