Det er fedt at skrive et indlæg eller poste et billede, der får folk lidt op af stolene, men for at være helt ærligt, så synes jeg at de fleste af jer derude overdriver helt vildt.
Jeg skriver ikke dette, fordi jeg går i forsvarsposition, jeg forsøger bare at komme med feedback til alle disse oprørske kommentarer.
Først og fremmest så sælger jeg ikke hverken t-shirts eller net og jeg kommer heller ikke til det. Det er et forsøg i et samarbejde, der slet ikke har noget med det her at gøre.
Her er det så bare sjovt at se hvilke reaktioner, det har medført sig. Nogle synes det er cool, mens andre synes det er ”kikset”, hvilket jo også er fair nok. En gang for alle vil jeg dog lige gøre det klart, at jeg ikke går med hverken net eller t-shirts for at promovere mig selv, som mange af jer fejlagtigt tolker det som. Hvem pokker skulle jeg dog promovere mig selv for, på en dag hvor jeg ikke laver andet end at være i skole fra 8-15? Mine klassekammerater? Min lærer?
Jeg synes det er sjovt med lidt selvironi, og hvis man kender mig ret, så ved man også at jeg ikke er seriøs omkring dette på nogen som helst måde. Den kritik i giver af det her: mit net, min t-shirt, kan jeg vel ikke rigtigt bruge til så meget. Jeg kan lade være med at bruge det, men nej… Det ville sgu være for let. Jeg kan se at der er nogen der synes at det er fedt, så jeg kunne også bare vælge at give det hele fingeren og forsætte som jeg gør.. Ja! Jeg fortsætter som jeg gør.
I har ret i at jeg ”kun” har 75 faste læsere, jeg blogger på blogspot, har ikke mit eget domæne og jeg tror hverken at jeg er Elin Kling eller AnyWho – måske er det i virkeligheden jeres reaktioner der gør mig til det? Når i kommenterer side op og side ned?
Jeg har sagt det før og nu siger jeg det igen: Jeg tvinger absolut INGEN til at klikke sig ind på min blog, jeg tvinger INGEN til at kommentere mine indlæg og jeg tvinger INGEN til at komme igen.
Alligevel er det nu, i disse oprørske tider med bunkevis af negative kommentarer, at mit besøgstal er højere end nogensinde..