
Netop dét at jeg købte et produkt fordi jeg havde læst godt om det på en blog er baggrunden for dette indlæg. Jeg købte nemlig Revlons nye ”Spin Curl”-føntørrer, der efter sigende skulle give flotte krøller når man føntørrer håret efter vask. Hvis jeg havde set det i en reklame havde jeg tænkt ”yeah right!”, men jeg læste om det i et blad der påstod at have prøvet monstrummet af med fantastiske resultater og derfor hoppede jeg med på vognen og sprang ud i ”Projekt Spin Curl”.
Her er så forskellen på magasinernes glitrende sider og os bloggere, fordi nu får i rene ord for pengene. Hvis du virkelig ønsker at smide 500kr direkte ud af vinduet så er det her du har muligheden, men hvis du rent faktisk ligesom mig ikke mener at pengene hænger på træerne, så lad være at købe dette produkt!
Jeg ved at nogle bloggere i større eller mindre grad laver skjulte reklamer, men det er en mikro mikro lille del, som ikke skal ødelægge dette image med at bloggerne er til at stole på, og hermed mener jeg også at langt størstedelen af andre bloggere aldrig ville sige god for et produkt der på ingen måde er pengene værd, ligesom magasinerne til tider gør.
Anyway, pointen er at Revlons ”Spin Curl” ikke giver krøller. De mærkværdige ”bølger” jeg fik ud af det, kunne en hvilken som helst føntørrer i samarbejde med lidt skum have klaret!

Fjæset taler vi i dén grad ikke om. Der skal mere til end en føntørrer ;-)
















