søndag den 31. maj 2009

what a night.

Ellere rettere sagt: aften. Fordi efter at have indtaget mad og vin, som skulle jeg ikke spise i flere måneder, gik jeg til den. Og jeg mener virkelig, jeg gik til den. Jeg ved ikke om det var for at drukne sorgerne over at jeg havde dumpet den skide køreprøve (måske lige voldsomt nok…), eller bare fordi jeg stadig er teenager at jeg drak mig en så gevaldig kæp i øret at jeg forlod festen klokken et. Ikke fordi jeg var for fuld, eller dårlig eller noget i den stil - jeg var såænd bare sulten. Så jeg tog jernhesten og cyklede seks kilometer hen til en bageri for at få friskbagte pizzaboller (det kommer jo ikke af ingenting). Efter at have fået stillet sulten, tog jeg turen videre (jeg må have troet jeg deltog i Amager rundt) og cyklede alt alt alt for langt, for at falde i søvn på under et sekund.

Nå men, nok om pinligheder, nu til mit kæmpe sår på indersiden af min underarm. Det svier voldsomt, og jeg ligner en teenager der har været depresiv og ikke har kunne styre sig med en hobbykniv, grundet den dumme pailetkjole. Dum er egentlig ikke godt nok til at beskrive den. Den skide pailetkjole har ridset min arm, og det gør så ondt så ondt. Havde jeg boet i USA havde den stået på sagsøgning, og jeg overvejer faktisk kraftigt at gå tilbage med kjolen i h&m, vise dem sårene (den er god nok – der er sår!!), og bede om pengene tilbage, fordi den kjole kommer ikke på igen. Jeg ved godt at man må lide for skønheden, men der er grænser..

fredag den 29. maj 2009

party uartig.

I aften skal jeg til pigemiddag, hvor vi skal drikke god vin og lave lækkert mad, og så skal vi videre til en fødselsdagsfest. Mit outfit er endnu ikke heeelt på plads, men satser på pailetkjolen fra h&m, aldo stiletter, day kæde og noget hot makeup.

fail.

Jeg dumpede min køreprøve i går! Havde på ingen måde regnet med det, havde stillet bilen klar og det hele og så... dumper jeg! Den første gang i mit, jeg nogensinde er dumpet i noget som helst - jeg har ikke engang været i nærheden af det før!! Og det føles.. Skod. Enormt skod. Man føler sig sgu dum, når man regner med at man lige kan gå til køreprøve, og tænker at det er 'piece of cake', fordi man ved man kan - og så laver man noget man aldrig har gjort før. Nå men sådan er det.. Var helt ude af den i går, heldigvis ikke mere, end at det hjalp med lidt mcD og venindehygge - nu er det bare op på hesten igen. Det er jo trods alt ikke jordens undergang (prøver jeg ihvertfald at overbevise mig selv om).

I dag burde jeg egentlig have debuteret i fitness (for tyvende gang..), og så skulle jeg læse. Det gjorde jeg ikke. I stedet for lavede jeg mig en lækker clubsandwich og sov længe!

onsdag den 27. maj 2009

Kate & Johnny

Dette billede fandt jeg i min inspirationsmappe - synes simpelthen det er så lækkert. Det er muligt de ikke længere er sammen, men derfor kan billedet jo godt stadig være lækkert!

tirsdag den 26. maj 2009

sunset.





De næste dage bliver mine indlæg muligvis en smule begrænset eftersom, at jeg skal bo hos min søster. I morgen har jeg sidste skoledag inden læseferien og torsdag skal jeg til køreprøve, og kan efterfølgende slappe af indtil årsprøverne. Det bliver dejligt. Lige nu er jeg lidt i krise over at jeg er nødt til at sælge en masse af mine dejlige ting fordi jeg har brug for pengene, og når jeg flytter hjemmefra, er der i det planlagte budget ikke sat penge af til shopping :( Måske man bare skulle blive boende hjemme....... ?

mandag den 25. maj 2009

junk-dinner.




Fik også mødtes med min bedste veninde Kia til en "junk-dinner" hos vores lokale pizza-mand. Menuen stod på en halv pizza med skinke, ost, chili og hvidløg og faxe kondi, nogle ville måske sige total kikset, men jeg siger total lækkert!!
Kia havde shoppet amok (håber ikke hendes kæreste læser med her!!!), hun havde købt en masse lækre sager i Zara, men jeg var især dybt misundelig på hendes seje plastic-sandaler fra Givenchy, som kan erhverves for en tusse i Notabene (hvem der bare havde råd..). Hendes lækre nitte-ur fra Aldo, er også rigtig cool, og var derfor også et billede værdigt. Efterfølgende gik vi en tur ind forbi hendes kæreste der var på arbejde, så jeg måtte holde alle poser og lades som om tingene var mine (det er et tegn på at hun er en ægte shopaholic!), imens vi snakkede med ham, hvad gør man ikke for sine veninder..

Shoe addict.




I dag har jeg været en tur på strøget. Skulle mødes med en pige fra trendsales, som skulle købe mine Patrizia Pepe babies. Det gjorde ondt i hjertet. For det første fordi de er ualmindeligt smukke, for det andet fordi jeg solgte dem for under halvdelen af hvad jeg har givet. Desværre er det sådan at jeg skal på udkig efter et sted at bo, og derfor pt er ved at skrabe alle de penge sammen jeg kan!
Alligevel er det jo tilladt at window-shoppe, så jeg fik kigget lidt på et par Steve Madden kilehæle fra en butik jeg altid kigger i, men aldrig køber noget, og egentlig heller ikke aner hvad hedder.. De to andre par er fra Notabene. De sorte outcuts-kilhæle er et godt bud på en sommersandal (måske minder den en smule om den sorte aldo-sag der ser ud til at være allemandseje i blogland..). De nederste bikerstøvler er bare lækre, der er ikke så meget der!

søndag den 24. maj 2009

empty.

i dag er jeg træt, sur og har ondt i håret! det eneste positive er at min iphone på mystisk vis virker igen. jeg lover lidt mere optisme i morgen, men i dag har jeg det sådan her, og det skal man også have lov til.

lørdag den 23. maj 2009

London buys.




Her er billeder af nogle af de godter jeg købt med mig hjem fra London.  Burde have vist det hele, men der er jo lige det med tiden og sådan, så det kommer løbende.

De to par bukser på øverste billede er pailet haremsbukser købt og kjolen nederst er en vintage, jeg overvejer at iføre mig til min søsters bryllup.

Boring day.



I dag har jeg sådan en dag der er fuld af, undskyld ordvalget, røvsyge pligter! Jeg skal svare på mine annoncer på trendsales (hold op hvor er folk dog belastende der!!), jeg skal rydde op i mine papirer, tjekke at jeg har mit pensum, kigge på netbank, gøre rent og alt muligt andet kedeligt. Men inden jeg begynder slapper jeg lige af med en omgang pasta-pesto og efterfølgende mutant jordbær.

I aften skal jeg spise middag med en ven, og derefter til fest hos en fra klassen. Det er den slags arrangementer hvor man altid ender med at drikke sig i hegnet.. Hvis jeg da lever til den tid, på trods af kedelige pligter.

torsdag den 21. maj 2009

dim dada dum.




Årh de her dage har været HÅRDE!! Vi har haft tøsemiddag med fire-retters menu, guitar-hero-arrangement og jeg ved ikke hvad, så min søvn har virkelig været begrænset, men nu har jeg fire dages fri hvor den stort set står på ren afslapning. (Godt at butikkerne har lukket i dag, det har mit kort virkelig brug for!!).

onsdag den 20. maj 2009

i love us and a.



How to style..?

Har nu haft denne jakke fra Marc by Marc Jacobs hængende i omkring to år, hvor jeg måske har haft den på en gang eller noget. Mit problem er, at jeg simpelthen aner hvad jeg skal sætte den sammen med - har i nogle idéer?

mandag den 18. maj 2009

Natalia Vodianova,



Har lige læst en stort interview i britisk "Vogue" med den russiske topmodel Natalia Vodianova, der var vært på semifinalerne til  "Eurovision 2009". (Har ledt efter billeder af hende derfra, men de var ikke til at finde, hmm..). 
Min mor og jeg har diskuteret lidt om hende, da min mor mener at hun var "snotdum" som vært, men jeg synes simpelthen hun er sådan en sej kvinde, hun er mor til tre, er 27 år, er kæmpe stor og har den flotteste krop. Hvad synes i?

sunday night.

jakke fra munderingskompagniet. kjole fra see by chloé. taske fra marc jacobs. sko fra chanel.

B&J's.



Smagte for første gang "half baked" Ben&Jerry's i går.. Det er en blanding af vanilje og chokolade-is med brownie og cookie dough i. Det er godt nok luksus!

(Total irrelevant indlæg, men den slags skal der vel også være plads til..)

lørdag den 16. maj 2009

tonight.

vil jeg iføre mig disse. ikke fordi jeg er opsat på party uartig, bare fordi jeg ikke har haft dem på siden jeg prøvede dem i butikken i London..

yesterday..




..da solen bragede ned og jeg cyklede Amager rundt efter god is og hindbær i sommerkjole, hat og mine nye solbriller.

fredag den 15. maj 2009

so last season.





I går var jeg med min dejlige veninde Kia inde til åbningen af fashionoutlettet "So Last Season", som er en butik der sælger tøj, tasker mm. fra tidligere sæsoner samt kollektionsprøver. Jeg fik lige flænset mit Dankort (ups..), men af praktiske årsager kan jeg pt. ikke sige på hvad... Jeg kan dog sige at butikken helt sikkert er et besøg værd, trods det at den ikke just ligger lige rundt om hjørnet.
Butikken ligger på Bragesgade 10C, som er i 2200 (nærmere betegnet Nørrebro) og har åben 12-18 man-fre, samt 11-15 lørdag. Tilmeld dig evt nyhedsbrev på deres hjemmeside her.

torsdag den 14. maj 2009

last night.






Min kæreste havde arrangeret en date for os i går, uden at jeg vidste det. Det var sådan en romantisk aften. Den slags hvor man sådan rigtig mærker hvor lykkelig man egentlig er, og hvor meget man elsker hinanden.

onsdag den 13. maj 2009

LOVE magazine.





Da jeg købte MJ t-shirten med den famøse forside fra LOVE, var det en noget atypisk forsidepige, det var nemlig Beth Ditto, som ikke just har tændstikskrop - og hurra da for det! Beth Ditto viser lige præcis det "LOVE" handler om, nemlig realiteten. Hun sulter ikke sig selv for at veje 42kg, hun har både til gården og gaden, og mere endnu. Bladet indeholder ærlige artikler og ikke mindst smukke smukke billeder. Jeg har valgt nogen af de bedste ovenfor.

Marc Jacobs med fuld makeup, Kate Moss til koncert, og den ultrarockede Beth Ditto.