




Billederne her er fra vores sidste dage i London da vi bl.a. besøgte Covent Garden. Covent Garden er det hyggeligeste sted i London, stemningen er helt fantastisk og man bliver draget af gøglere og andet godt folk. Butikkerne i området er de sædvanlige kæder som Jane Normann mm, som ligger mange steder i London, men i Covent Garden Market er små boder med alt fra sæbe til flere hundrede år gammelt ost(!).
Vi gik også en tur på Sloane St. med alle de dyre butikker. Hvad sker der for, at de i London har fem-seks gader med de samme virkelig dyre butikker som Gucci og Chanel, hvor vi i Danmark har et lille stykke, og vi har ikke engang halvdelen af dem de har derovre.. På den anden side, så rækker mit budget alligevel ikke, så savnet er ikke så stort..
Piccadilly Circus er måske ingenting hvis man har været på Times Square i New York, men jeg kan nu meget godt lide Londons miniformat. Tænk hvis man havde en lejlighed der.. Lige i midten af centrum, med vindue ud til teatre og butikker, det kunne jeg da godt nøjes med...
Billedet af Harrods skulle lige med.. Jeg købte ingenting, fordi kortet var brændt sammen da vi nåede så langt..

0 kommentarer:
Send en kommentar