
Vi røg sku ud i dag. Et skridt fra finalen.. Vi trak endda spændingen til sidste minut, eftersom vi kom ud i straffe. Fjerde skud og deres målmand tog den. Well, vi nåede da i det mindste til semifinalen, hvilket er længere end vi er nået før. Kom igen 3.C!!
Men hold kæft hvor var det en blandet følelse, at hoppe i mine "Copa Mundialer". Fodbold har altid fyldt meget i mit liv. Jeg tror, at det har noget at det er noget der er gået i arv.. Jeg glemmer aldrig, hvor glad min far var da jeg startede til fodbold. Det var som om, at jeg var den dreng han aldrig fik - hvis man kan sige det sådan. Derfor ved jeg, at han blev ked af det, den dag jeg stillede støvlerne på hylden, men sådan er det jo engang med nogle ting.
Fodbolden har også givet mig nogle af mine bedste veninder, og for at det ikke skal være løgn, spillede jeg faktisk også på hold med min kæreste i sin tid.
Jeg savner det. Jeg ville virkelig ønske, at der fandtes et hold der var tilpas useriøst til mig..

0 kommentarer:
Send en kommentar